Dansk Værktøjs Salg A/S - Energivej 10, 6933 Kibæk - 97 19 16 92 - dvsalg@dvsalg.dk
Rundsav
Hos Dansk Værktøjs Salg A/S forhandler vi en bred vifte af rundsave i topkvalitet fremstillet af kraftige og slidstærke materialer. Her på siden finder du forskellige modeller fra nogle af markedets mest populære mærker. Dette sikrer dig solide og langtidsholdbare rundsave, som du kan have glæde af i mange år. Vi har et stort og spændende udvalg af forskellige modeller til ethvert behov. Gå på opdagelse her på siden og find den rigtige model og samtidig til en rigtig god pris. Mangler du en specifik variant, så tøv ikke med at kontakte os - det vi ikke har, skaffer vi!
Hvad bruger man en rundsav til?
En rundsav er et godt valg, hvis du skal save præcise linjer eller save store flader. Rundsaven bruges for det meste til træarbejde, men kan også bruges til plast og metal, hvis din opgave kræver det. Det er blot at være opmærksom på, hvilken klinge du saver med. Der findes specielle klinger afhængig af materialet, du ønsker at save i. En rundsav er et nyttigt værktøj til lange, lige og præcis snit, og så snart du er bekendt med den, så bliver den uundværlig.
Hvordan bruger man en rundsav?
Rundsave kommer i flere varianter, og hvordan de bruges afhænger af varianten. Du kan købe en håndholdt rundsav - enten batteridreven eller med ledning - og bordrundsav. Med en håndholdt rundsav er det vigtigt, at dit materiale fastholdes forsvarligt, så der ikke opstår ulykker. Med en bordrundsav har du fordelen af et underlag, hvor materialet kan hvile på under savning. Ens for begge er, at saven virker ved, at en rund klinge drejer i høj hastighed, og på den måde skærer igennem materialet. En rundsav adskiller sig derfor fra andre save ved at have rund fremfor lige klinge, som navnet også lægger op til. Husk altid at holde en god sikkerhedsafstand til klingen, når du saver.
Hvilken rundsav skal jeg vælge?
Når det kommer til valg af rundsav, er der nogle overvejelser, som du skal gøre dig. Første overvejelse er, hvorvidt du ønsker en bordrundsav eller håndholdt.
En bordrundsav er et godt redskab, hvis du har eget værksted med plads til sådan en størrelse værktøj. Bordrundsaven er god til store opgaver, som kan placeres fladt på bordet ved saven. En begrænsning ved bordrundsaven er, at den er statisk, og derfor ikke så let kan komme til opgaven, men opgaven skal komme til den.
En håndholdt rundsav fås med batteri eller ledning, hvilket i sig selv er et valg. Batteridrevet værktøj er ofte tungere end værktøj med ledning, da batteriet vejer, og man skal være opmærksom på batteriets kraft og brugstid. En batteridreven rundsav er til gengæld et rigtig godt værktøj til den mobile håndværker, som skal kunne bruge saven i mange situationer, hvor strømforsyning ikke er garanteret. Det er derfor vigtigt at overveje, hvilke opgaver din rundsav skal bruges i, så du kan få den bedste rundsav til dig.
Har du spørgsmål til dit køb?
Find din rundsav hos Dansk Værktøjs Salg A/S allerede i dag og kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om vores spændende modeller. Vi ser frem til at høre fra dig og sammen finde den rigtige rundsav til dine projekter.